#1 december – hjemmelavet marcipan

Ingen jul uden marcipan!

Lav let din egen udgave på kort tid, som smager næsten som den købte, men er sundere og mere frisk i smagen – det tager ikke lang tid og det er nemt for børnene at være med – især til at prøvesmage.

1 portion

  • 110 g. mandler
  • 3 tsk. agavesirup

Smut mandlerne (dette gøres let ved at komme en portion mandler i en skål, dæk med vand og så i mikroovnen i ca. 1-1½ minut. Løft ca. 10 mandler op af vandet med en ske og smut dem imens de andre fortsat er i det varme vand, så er det nemmest) og tør dem i ovnen (miniovn virker også fint) i ca. 5 minutter – de må ikke tage farve, men blot tørre, så du ikke ender op med mandelsmør.

Kom mandlerne i en minihakker og finhak det i ca. 4-5 minutter. Tilsæt agavesiruppen lidt af gangen til du har den konsistens du ønsker. Ælt sammen og pak ind i husholdningsfilm og læg på køl til det skal bruges.

2 comments / Add your comment below

Skriv et svar